Karate betyder "tom hånd" eller evnen til at kunne forsvare sig uden brug af våben på en værdig måde, ved brug af sin krop - arme, ben, hænder og fødder. Karatens oprindelse som selvforsvar kan spores tilbage til det 6. århundredes Kina. Grundlaget for den karate vi kender i dag, opstod på øen Okinawa ved en sammenblanding af lokale og kinesiske kampformer, men præsenteres i moderne form i 1922 af Gichin Funakoshi, som voksede op på Okinawa og trænede under de store mestre.

Den moderne stilart, Gichin Funakoshi indførte hed SHOTO og kendes i dag over hele verden som
SHOTOKAN KARATE-DO (den tomme hånds vej gennem Shotokan). Karate kom til Danmark i 1960.

Karatetræning er ikke kun at lære at forsvare sig. Det er også en måde at træne sin psyke.At lære at respektere andre for hvad de er, og gennem sin træning at lære at kontrollere og beherske svære situationer. I sin bog "Min vej i livet" skriver Gichin Funakoshi: "Den korrekte forståelse og anvendelse af karate er KARATE-DO: Den der træner DO og forstår KARATE-DO, er ikke let at inddrage i slagsmål". Han skriver endvidere: "At vinde ethundrede sejre i ethundrede kampe er ikke den største formåen,- at kue fjenden uden kamp er den største formåen".

Karatens 3 grundelementer:

• Kihon: Er grundtræning og selve fundamentet i karate. Det er her, man lærer karatens grundidé
  ved angrebs- og forsvarsteknikker.
• Kata: Er figurøvelser, hvor man forestiller sig, at man kæmper mod flere modstandere.
  De forskellige kata danner baggrund for - og er - træning til den endelige kamp.
• Kumite: Er kamptræning, der trænes op fra grunden med aftalte angreb, for til sidst at føre
  frem til beherskelse af den frie kamp