![]() |
||||||||||
|
Lidt historie
Karate betyder "tom hånd" eller evnen til at kunne forsvare sig uden brug af våben på en værdig måde, ved brug af sin krop - arme, ben, hænder og fødder. Karatens oprindelse som selvforsvar kan spores tilbage til det 6. århundredes Kina. Grundlaget for den karate vi kender i dag, opstod på øen Okinawa ved en sammenblanding af lokale og kinesiske kampformer, men præsenteres i moderne form i 1922 af Gichin Funakoshi, som voksede op på Okinawa og trænede under de store mestre. Den moderne stilart, Gichin Funakoshi indførte hed SHOTO og kendes i dag over hele verden som Karatetræning er ikke kun at lære at forsvare sig. Det er også en måde at træne sin psyke.At lære at respektere andre for hvad de er, og gennem sin træning at lære at kontrollere og beherske svære situationer. I sin bog "Min vej i livet" skriver Gichin Funakoshi: "Den korrekte forståelse og anvendelse af karate er KARATE-DO: Den der træner DO og forstår KARATE-DO, er ikke let at inddrage i slagsmål". Han skriver endvidere: "At vinde ethundrede sejre i ethundrede kampe er ikke den største formåen,- at kue fjenden uden kamp er den største formåen". Karatens 3 grundelementer:
Karate I TIK Karate-do trænes Shotokan karate, der er den mest udbredte stilart i verden. Gennem karate- træningen får du mulighed for at lære din krop at kende, og derigennem udvikle fysik og psyke på optimal vis. Dette giver dig stigende selvtillid efterhånden som din fysik og psyke styrkes gennem karate træningen. I TIK Karate-do tillader vi ikke hård fysisk kontakt mellem karateeleverne. Vi kræver at karateeleverne skal kunne beherske deres kunnen. En spændende sport. I TIK Karate-do kan du opleve en helt ny og spændende sport. Ud over en god og sund træning af kroppen, vil du opleve et godt kammeratskab. Foruden sammenholdet i vores egne klublokaler, arrangeres der "kom-sammen" arrangementer og træningslejr m.v. Karate har tre forskellige discipliner: Kihon er basisteknik, hvor alle teknikker trænes igen og igen. Formålet med træningen er, at slag, spark og parader anvendes instinktivt og med den fornødne hurtighed og præcision. Kata er en tænkt kampsituation mod flere modstandere. Kata er en række forudbestemte parader og angreb i en bestemt rækkefølge. Teknikkerne stille høje krav til udøverens præcision og kontentrationsevne. Kumite er den egentlige kamp. I kumite skal eleven kunne udføre et perfekt angreb/forsvar med styrke, præcision og effektivitet. Træningen deles op, så eleven gradvist lærer at angribe og forsvare sig. Karate for kvinder. I TIK Karate-do træner mænd og kvinder på samme hold. Derfor kan man som kvinde meget bedre danne sig et realistisk indtryk af en selvforsvarssituation. Karate for børn. Hvis du vil give dine børn mulighed for at få en sund opvækst - er karate en god løsning. Gennem karate opnår børnene ikke alene en bedre psykisk balance - de opnår også en stærk og smidig krop. I karate lærer børn en god disciplin, der forbedrer indlærings- og koncentrationsevnen. Dette vil uden tvivl hjælpe børnene i mange situationer, bl.a. i skolen. Karate er for alle. Uanset køn og alder (dog. min. 8 år) kan alle træne karate. I Danmark er de ældste udøvere mellem 55-65 år, men man i Japan ser udøvere der er ældre endnu. Tag imod tilbuddet og oplev hvor sund karate er, alle kroppens muskel-grupper bliver brugt under træningen. - karate er en sund livsstil. - karate giver dig fysisk og psykisk styrke. - karate er effektiv selvforsvar. - karate giver dig større selvtillid. - karate giver dig en god kondition. - karate giver dig elegance og smidighed. - karate er et godt kammeratskab. Bælteprøver og turneringer. I TIK Karate-do afholdes graduering 2-3 gange årligt og det er frivilligt om man vil gå op til graduering. En graduering er en prøve på ens tekniske færdigheder og man skal her vise nogle udvlalgte teknikker, som er nøje fastlagt af vores hovedorganisation Shotohan Karate-do International. Der vil også være mulighed for at deltage i turneringer. Shotokan Karate International Federation (S.K.I.F.) Hvert år arrangerer S.K.I.F. Danmark en sommerlejr for alle interesserede Shotokan Karate - kaer. Den årlige S.K.I.F. Cup samler nogle af Danmarks bedste karatefolk til konkurrencerne Kata (figur-øvelser) og kumite (Konkurrencekamp). Dansk Karate Forbund (D.Kar.F.) Gennem målrettet og alsidig uddannelse af instruktører medvirker forbundet til at sikre en høj kvalitet i undervisningen ude i klubberne. Instruktøruddannelsen foregår i samarbejde med DIF. Blandt andre aktiviteter kan nævnes, at forbundet i samarbejde med Team Danmark har opbygget en landsholdsstruktur, der tager udgangspunkt i tre kategorier: Kadetter (15-17 år), juniorer (18-20 år) og seniorer. Dansk Karate Forbunds definition af traditionel karate: Træningen skal bestå af:
Oss Oss er en fonetisk omskrivning af to kinesiske tegn. Det første tegn betyder bogstaveligt at "skubbe" og symboliserer kampånden, vigtigheden ved at yde en indsats og hele tiden forsøge, at gøre sit bedste og skubbe alle forhindringer man møder væk, med en positiv og uændret indstilling. Det andet tegn betyder bogstaveligt at "lide" og det udtrykker mod, ihærdighed og udholdenhed, at kunne modstå smerte og nedtrykthed, ikke give op og altid tålmodigt holde modet oppe. Når en karate-ka er kommet udover begynderstadiet (som er kendetegnet ved at man koncentrerer sig om rækkefølgen i teknikkerne, ser og efterligner og prøver at huske) kommer der en periode hvor man pludselig begynder at kunne se sine egne fejl. Ligegyldigt hvad man årøver er det ikke godt nok, der er ikke fart nok på, stillingerne er ikke gode nok m.m. I denne periode er der mange der mister modet og bliver nedtrykte. det er vigtigt at vide, at alle har været, eller kommer igennem sådan en periode før eller siden og det kun er tegn på at man er blevet bedre, idet man nu kan "se" sine fejl. I den periode er det vigtigt at man netop er ihærdig, tålmo- dig og er istand til at møde forhindringerne med en positiv og uændert indstilling. Som Gishin Funakoshi siger: "Karate er som en kedel med kogende vand, hvis du ikke hele tiden varmer op under den, bliver det koldt". Zaren Det vigtigste ved Zaren er vejrtrækningen, man skal trække vejret dybt og roligt og få masser af luft ned i lungerne for derved at kunne slappe af og omstille sig til den kommende lektion. Når vi benytter os af Zaren i karate er det også fordi vi skal kunne træne med et åbent sind og alle uvedkom- mende tanker og følelser som kan virke forstyrrende skal væk. Under Zaren sidder vi i en knølende stilling (seiza). Det er vigtigt at ryggen er rank, så energierne kan flyde frit gennem kroppen og vores vejrtrækning kan komme dybt ned i "maven". Hvis man synker sammen trækker man uvilkårligt vejret med brystet som giver en overfladisk vejrtrækning. Man skal trække vejret ind igennem næsen og forestille sig at luftstrømmen fortsætter op igennem indersiden af panden, ned af rygsøjlen og rundt i maven. Hver indåndind og udåndind skal tage ca. 10 sek. og gentages 3 gange. I starten vil man uvilkårligt tænke over ens vejrtrækning, men ertethånden som man får trænet den op, bliver det en naturlig del af ens vejrtrækning. Der er utallige måder at trække vejret på i Zaren. I karate benytter vi os af ovenstående måde.
|
||||||||||
![]() |
||||||||||
| Kiai | ||||||||||
| Kiai er et råb vi benytter os af, når vi vil give en teknik kraft. Ki kan betyde mange ting, men i forhold til karate, er betydningen: Sind eller ånd. Kiai er en måde at fokusere sit sind på. En form for kiai ses også i andre former for kraftbetonet sportsgrene, eksempelvis kuglestød, vægtløftning og spydkast. Et kiai kan bruges når en mak- simal kraft skal koncentreres om et stød eller et spark, men kan også bruges, som en del af en taktik, når man kæmper. Her kan man ved hjælp af kiai, få modstanderen til at spænde, trække sig lige udenfor rækkevidde, og lige når modstanderen skal til at sætte af, sætte et afgørende angreb ind. Der er også den psykologiske effekt når man kæmper. Brug af kraftig kiai, kombineret med en ukuelig kampånd, kan få modstanderen til at trække sig og herved knække vedkommendes psyke. Kiai kan med fordel også bruges som et middel til at psyke sig selv op eller få spændinger til at forsvinde inden en kamp. Man kan også bruge kiai til at løfte sig selv op, ved et særligt hårdt træningspas. Kiai skal kunne strømme frit igennem luftrøret ved hjælp af mavemusklerne. Her er det vigtigt ikke at hindre det frie kiai, ved at spænde stemmebåndene unødigt meget f.eks. ved brug af vokalerne "i" eller "u". Et kiai skal være kort og kontant og ikke trækkes ud i lange dyriske brøl eller være hele sætninger. San, Senpai og Sensei ?????
Alle steder hvor der bliver trænet tradiotionel karate, er der regler for hvordan man opfører sig i en dojo. De regler er meget ens og selve "cermonierne" omkring starten og slutningen er ligeledes ret ens. De regler er en god hjælp til at disciplinere sig selv til at yde sit bedste under et træningspas. Dojo-kun reglerne er ligeledes en meget vigtig del af karate uanset hvor højt eller lavt gradueret man er. Alle der har trænet i et år eller mere kender selvfølgelig de Dojo regler der er gældende og foregår med et godt eksempel overfor nye medlemmer der lege er startet på karate. Til dig der lige er startet på at træne karate, er det alle tiders mulighed for at finde ud af hvordan man opfører Mens du læser Dojo-kun reglerne igennem, så prøv at tænke på, at det faktisk kun drejer sig om ganske almindelighed høflighed og respekt. Ikke kun overfor dem der er gradueret højere end dig, men også over for alle andre og ikke mindst overfor dig selv. Dojo'en må ikke betrædes med fodtøj. Når man træder ind i Dojo'en skal der hilses mod Kamiza (Kamiza er i de fleste Dojo'er der hvor flaget er ophængt). Før træningen starter og når den slutter, hilses samlet, først mod kamiza og så mod sensei (læreren). Alle der skal deltage i træningen må være tilstede i omklædt tilstand på det tidspunkt hvor træningen skal starte. Alle viser hinanden respekt og høflighed. Kun Ansa (skrædderstilling) og Seiza er tilladt i Dojo'en. Ingen træner andet end det de har fået besked på eller tilladelse til. Øl, vin, tobak, slik osv. er forbudt. Dojo'en skal altid være ren og ryddelig. Afbryd aldrig sensei. Ønsker du at spørge om noget, så stil dig i Musubidachi og afvent at sensei vender sig mod dig. Du kan evt. markere med en oprakt hånd. Din personlige hygiejne skal være i orden og negle på hænder og fødder skal være kortklippede. Din Gi og evt. andet træningstøj skal være rent og velholdt. Halskæder, ørenringe, armbåndsure, fingerringe med mere må ikke bæres under træningen. Kommer en person til skade under træningen skal det straks meldes til instruktøren, enten af personen selv eller hans/hendes partner. Når du modtager instruktion eller ser på en demonstration, skal du stå i mosubidachi, lytte og se med stor opmærksomhed og koncentration. Træningen kan naturligvis aldrig diskuteres med sensei eller sempai under træningen. Optræd altid på en rolig og behersket måde. Chefinstruktøren tiltales altid Sensei, andre instruktører og hjælpeinstruktører tituleres senpai. Når du modtager noget af Sensei eller Senpai, modtager du det altid med to hænder. Forrummet betrædes med et buk. Når sensei træder ind i forrummet, rejser alle sig og bukker. Det samme gælder når sensei går ud.
|
||||||||||
![]() |
||||||||||
| Ki | ||||||||||